Rute 4

Rute 4 – Brændegård – 4,9 km
Pilegyden, Fiskerup Skov

Turen starter ved parkeringspladsen ”det skarpe hjørne” på Pilegyden.
Herfra går den gennem Stenhus Løkker, krydser Pilegyden og går videre gennem Torpeløkke og Langeløkke.

Løkke betyder et indhegnet jordstykke beregnet til kreaturers afgræsning.
I disse løkker har folk primært levet af svineavl og kvægavl. Agerdyrkning var for vanskeligt, da man ofte fik besøg af hjorte mm, som ødelagde afgrøderne.

Man havde store oldentrær – primært eg – hvorunder man havde sine ”levesvin” gående.
Fedesvinene gik i Brahetrolleborgs og Brændegårds skove, hvilket man betalte ”Oldengæld” for.

Beboerne på skovgårdene var som oftest fritaget for hoveripligt, derfor var de sjældent sammen med andre folk, hvilket gav grobund for fordomme.
De blev regnet for at være ”halvvilde”. De dansede og legede ikke som andre.

De var som regel stille og indesluttede – dristige krybskytter og skovtyve – sagde man.

I 1700-tallet havde man kvægpest i hele landet af flere omgange. Der dødede 2 mio. stk. kvæg i Danmark – bl.a. også her i området. Dette betød, at skovene fik mere fred til at vokse.
Man begyndte desuden at indhegne, frede og tilplante de ringeste jorde.
Det var ny bøgen, der dominerede skovkulturen. Senere plantes der desuden nåletræer i området.


Flere gange krydser man en ridesti, som er en del af et større stinet Riderute Sydfyn.
Det er kun lovligt at færdes på disse rideruter med et ridekort.

I området udsættes hvert år en del fasaner.
Der er derfor stor mulighed for at møde en flok fasaner.
Man kan også være heldig at se dådyr. Dådyrene er mest aktive omkring solopgang og solnedgang.

Mod slutningen passeres hovedgården ”Brændegaard”
Brændegaard – af brænna: afbrændt område – omtales i 1525 som en del af Holme Klosters Jordegods, og var oprindeligt en bondegård.

I 1588 oprettede Brejde Rantzau en herregård af Brændegård.
Årsagen var, at bønderne fra Pejrup og Aaby fandt vejen til arbejde på Rantzausholms marker for lang.

Rantzau ville derfor anlægge en gård på halvvejen.
Herefter var gården under fælles eje med Brahetrolleborg i en periode.
Efter Kaj Lykkes fald i 1661 kom den under kronen.

Den blev handlet et par gange og kom igen under Brahetrolleborg.
I 1746 blev Frederik Bagger tilbudt gården. Han ejede Juulskov og gården blev nu til avlgård.

Frederik Bagger gjorde en stor indsats for at gøre Brændegaards jorde brugbare.

Han stillede store krav til sine bønder, men var tillige en from og troende mand.
Bagger har fortalt om, hvordan han tog ud om aftenen og kiggede ind ad bøndernes vinduer for at se på deres utugtige liv – druk, spil mm. Næste dag konfronterede han dem med deres ugerninger.
De var målløse over, hvor han havde sin viden fra og tiltænkte ham for hekseri og slægtskab med der onde.
Dog fik han ad denne vej bugt med de værste af bøndernes lidenskaber.

Bagger måtte afstå gården efter en strid med grev Kr. Ditlev Reventlow på Brahetrolleborg i 1759.
Ved opmålingerne forud for udskiftningen i 1788 blev Brændegårds areal angivet til 788 tønder land.

Den fugtige og våde jord har gennem alle tider været vanskelig at få til at give et rimeligt udbytte.
En del er i dag plantet til med skov og en del er lave enge og vådområde.

I 1834 nævnes det, at 4 af Brændegårds hovedmarker er bestemt til skov.

Optegnelserne fra 1837 viser, at man nu har beplantet den ene. De 3 øvrige er således kultiveret efter 1837.

En del stengærder i området blev fjernet under Anden Verdenskrig.
Man brugte stenene til at hugge til skærver af. De arbejdsløse skulle gøre nytte af deres understøttelse, så de blev bl.a. sat til at hugge skærver.

Se flere billeder fra ruten her

Du kan hente ruten som pdf her.

(Hvis linket ikke virker, anbefales det at åbne siden i din Webbrowser)

 

 

Kilder:
Carl Dalgas ”Svendborg Amt beskrevet 1873”
Rasmussen Søkilde: Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn. 1870.
Rasmussen Søkilde: Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 2003.
Danske stednavne. Gyldendals røde ordbøger. 2008.