Rute 5

 

Rute 5 – Gundestrup –  8 km
Gundestrupvej, Åbyvej, Guldbjergvej og Faurshøjvej
Længde: 8 km

Med udgangspunkt fra Brugsen følg landevejen mod åen og drej til venstre mod Hundstrup.
På højre side ses hellerne ned mod Hundstrup å.

Gundestrup Mejeri passeres på højre hånd. Her laves ost, rygeost og øl.

Bag mejeriet ligger Gundestrup Vandmølle.
Den stammer helt tilbage fra 15-hundrede tallet, og var en vigtig del af datidens landbrugssamfund til maling af kornet.
Op gennem 15 og 1600-tallet blev der opført mange vandmøller langs de fynske åer. Bl.a. Lindevad Mølle – Pottemagervej i 1610.
For at sikre der var vand nok til møllen, opstemte man vandet. Da begge vandmøller brugte vandet fra Hundstrup Å, betød det at Lindevad Mølle var afhængig af at være på talefod med Gundestrup mølleren, for at sikre han ville lukke vand igennem.
I 1941 blev den ombygget med en el-turbine, som stadig bruges den dag i dag til opvarmning af stuehuset.
Læs evt. mere her

Vælger du den korte del at ruten, så drej til venstre ad markvejen i svinget umiddelbart efter mejeriet.

Eller – følg Åbyvej ca. 500 meter længere mod Hundstrup til grusvejen på venstre side mod nr. 50 og 52.

Her går vejen ud mellem markerne med juletræer.
Drej til venstre rundt om gården – nr. 52, og videre ind i skoven, hvor den større skovvej fra mejeriet støder til.

 

 

 

 

Følg vejen til højre og kort efter til venstre (ved postkassen) ad markvejen ud af skoven forbi Stengaard og Guldbjerggård.

 

Her er en dejlig udsigt over markerne, vindmøllerne og sågar Sydfynske Øhav.
Ruten forsætter ad Guldbjergvej til Faurshøjvej og tilbage mod V. Åby.

Guldbjerggaard tilhørte i mange år Birthe og Frede Christoffersen, men er nu overtaget af datteren.
Sønder Højbo – nr. 2 tilhørte i mange år Henry og Kirsten Hjorslev. Her har sønnen også overtaget.
På Faurshøjvej ses indkørslen til Ellegaard, som i mange år tilhørte Carl Frederiksen og Kirsten.
På modsat side af vejen ligger Marienlund, som er en slægtsgård. Det vil sige, at den samme familie – Kragegaard –  har ejet den i over 100 år.
Nærmest byen ligger Faurshøjgaard og lige før den går man over viadugten, der blev opført da Svendborg-Faaborg banen blev anlagt i 1916. Nedlagt 1954.
Alle ejendommene, der lå tæt på jernbanen fik lagt fast tag på, på grund af gnisterne fra lokomotivet.
Lige før Dagli`Brugsen ligger den gamle skole, som var i brug til Bøgebjergskolen blev færdig i 1961.
Overfor Dagli`Brugsen begynder Rolighedsvej, som tidligere var hjemsted for mange af de gamle gårde. Efter udflytningen blev der bygget huse på pladserne.

Hvis man vil, kan man kombinere turen med Rute 3 og gå gennem Bøgebjergskoven til Bøgebjergvej.

Ruten kan også cykles eller gås modsat.

Turen kan også printes ud som pdf – tryk Rute 5

(Hvis linket ikke virker, anbefales det at åbne siden i din Webbrowser)

God tur.

Se flere billeder her