Referat fra Bøgebjerg lokalråd d.27-03 2025

Lokalrådet afholder hvert år inden 1. april et offentligt årsmøde med følgende dagsorden:

  1. Velkomst.
  2. Valg af dirigent.
  3. Valg af referant.
  4. valg af stemmetællere
  5. Årsberetning.
  6. Årsregnskab.
  7. Indkomne forslag.
  8. Præsentation og drøftelse af aktuelle projekter/visioner.
  9. Valg af lokalrådsmedlemmer.
  10. Valg af revisorer.
  11. Eventuelt.

Ad.1    Formanden bød de fremmødte velkommen og forklarede kort mødets forløb, herunder bestyrelsens påtænkte eksklusion af et bestyrelsesmedlem som vil blive taget op under punkt 11. eventuelt.

Ad.2   Valgt som dirigent: Mikkel T. Larsen. Der takkede for valget og konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt.

Ad.3           valg Af referent: Karsten Thomsen

Ad.4           Valgt som stemmetællere:  Per Corneliussen og Hanne Jørgensen.

Ad.5   Formanden gennemgik i korte træk hvilke projekter/arbejdsopgaver der var gennemført siden sidste årsmøde samt kommende og nuværende projekter, der arbejdes videre med.  Der er 3 lokalrådsmedlemmer der er udtrådt af lokalrådet, så projekterne/arbejdsopgaverne er tilpasset dette. Der er i perioden afholdt 13 lokalårsmøder.

Endvidere har der været åbent hus så de lokale kunne kikke forbi til en tår kaffe og få afklaret eventuelle spørgsmål eller bare en hyggesnak. Ligeledes har lokalrådet deltage i vores paraplyorganisation Fynsland, herunder egnsmøderne, samt deltaget i kommunalbestyrelsesmøder, hvor der havde vigtige ting på dagsordenen for vores lokalråd.

Ligeledes skal nævnes, at Bøgebjerg skole har fyldt meget, og lokalrådet vil stadig være med til at hjælpe og præge udviklingen af skolen. Det er vigtigt, at vi alle forholder os positivt i forhold til Bøgebjergskolen. Det er af afgørende betydning, at et mindre samfund som vores, at skolen består. Det har samme betydning som vores købmandsbutik, begge har de betydning for bl.a. tilflytning og huspriser.

Som I alle ved åbnede købmanden d.11.12.23 Der var forinden afholdt borgermøde d. 28.5 og efter det, gik det stærkt, og der blev samlet rundt regnet 2 mio. kr. ind blandt de lokale. Jeg nævner det her, selvom der har været en styregruppe der har stået for arbejdet og har organiseret alle de frivillige. Men de er som bekendt etableret under lokalrådet.

Endnu en af de omfangsrige opgaver som der arbejdes på, blev det nye lokalråd gjort opmærksom på tidligt efter vores konstituering i marts 2024. For allerede i foråret sidste år fik vi en hasteopgave i lokalrådet, idet vi skulle forberede et oplæg til et møde med direktør Lone Wenzell fra FMK. Hun kom d. 4.6.24 for at høre hvad lokalrådet havde lavet af arbejde, i forhold til at få kommunen til at etablere byggegrunde i Vester Åby. Der blev holdt oplæg, og efter en kortere snak om emnet, gik vi ud for at vise hende det påtænkte område for byggegrundene over bag præstegården og i enden af Toftevej.

Desværre blev vi ikke en del af projektet, da lokalrådet blev en del af det politiske rænkespil?  Derfor tog vi selv sagen i egen hånd for at få fornyet opmærksomhed i vores retning. Behovet for nye byggegrunde og dermed nye tilflyttere består i Vester Åby, dette var og er stadigt aktuelt.

Allerede inden kommunens afslag, havde vi i maj skrevet til Landdistrikternes Fællesråd, at Lokalrådet var interesseret i at deltage i projekt ”Grøn Boligrotation”.

Det kunne have skabt en god synergieffekt, hvis kommunen havde kigget vores vej i forhold til byggegrunde, tænkte jeg. I august fik vi så beskeden om at vi var valgt som en af seks andre byer i Danmark der kunne deltage i projektet.

Efter diverse indledende møder med konsulenter mv., var der møde i hallens cafeteria d. 25.11 hvor flere politikere var mødt op og to konsulenter fra Landdistrikternes Fællesråd informerede om projektet. Pt. er der mulighed for at besvare et spørgeskema, som sammen med kommunale dataudtræk skal danne fundamentet for konsulenternes landsbyanalyse af Vester Åby. Håbet er at vi kan komme et skridt nærmere at få etableret nogle rækkehuse, sydligt på det grønne areal bag præstegården. Der er nemlig allerede lokalplan for det område, hvilket går hele processen en del nemmere, end hvad der er gældende for det øvrige område.

Af andre opgaver kan nævns, at der har været taget initiativ til en lokal aktionsgruppe i regi af firmaet Praxis. Der er afholdt et møde hvor ca. 10 lokale var mødt op. Luften er dog gået lidt af ballonen, efter at lokalrådet har mistet en del kræfter, og opgaver ifm. skolen blot er vokset og vokset.

Formanden var inviteret til menighedsrådsmødet d. 14.5 for at holde et oplæg om frivillighed og visioner for vores lokalområde. Udover det, har der været afholdt enkelte møder med menighedsrådet, med henblik på at få et samarbejde om diverse arrangementer i gang. Det er dog begrænset med kræfter vi fra lokalrådets side kan lægge i det.

Der er blevet gjort en indsats for at komme i kontakt med ejerne af eks. Bøgebjergvej 9, Svendborgvej 330 og Jenni-grunden. Men trods henvendelser, strander vores arbejde i at, vi som lokalråd på samme måde som kommunen, ikke har de store muligheder for at gøre noget ved bygningernes tilstand.

Der er taget kontakt til cyklistforbundet med henblik på at indlede et arbejde for at få cykelsti fra Ulbølle over Vester Åby og videre til Faaborg. De første spæde skridt er taget, men mon ikke et sådant projekt har lange udsigter endnu. Men nu er der i hvert fald sat et arbejde i gang.

Vi har også oprettet en Facebook-side for lokalrådet, hvor der kommer opdateringer fra tid til anden. Desuden har lokalrådet også fået lavet lidt om i vores logo, idet Fjællebroen? også er blevet tilføjet. Det har været vigtigt for os, i et forsøg på at tydeliggøre, at vores opmærksomhed er rettet ud til alle dele af vores lokalområde.

Beslutning: Der var en god debat omkring ”grøn boligroration” hvor der var enighed om, at projektet ikke kun er til for de ældre borgere men for alle der bor og vil bo i lokalområdet.

Formanden beretning blev herefter enstemmigt godkendt.

Ad.6 Vores kasserer, Hanne Jørgensen, gennemgik regnskabet. Der var en debat om det nuværende kontingent skulle øges, det nuværende er 350kr, der var enighed om, at lokalrådet på deres kommende møde skulle tage stilling til dette forslag.

Herefter blev regnskabet godkendt af alle.

Ad.7 Der var ingen indkomne forslag.

Ad.8   Formanden oplyste om, at der skulle være mere fokus på ” Det gode børneliv” et projekt som kommunen har igangsat. Endvidere skal der ske en udvikling af vores skole, den skal gøres mere attraktiv ellers bliver det svært at bibeholde elevtallet og dermed skolen. Ligeledes skal vi gøre lokalområdet mere attraktivt, det kunne være en videre førelse af cykelstien, så der blev etableret cykelsti mellem Svendborg og Fåborg, det kunne laves på den gamle jernbane strækning.

Ad.9   Der var valg af 2 nuværende lokalrådsmedlemmer samt af suppleanter.

Der blev valgt 2 nye lokalrådsmedlemmer hvilket gør at lokalrådet nu har repræsentanter i alle 4 byer. Tina Rasmussen, der bl.a. har arbejdet med fundrasing, et meget økonomisk/socialt vigtigt område. Tina bor til dagligt i Fjællebroen.

Lena Susanne Jensen, uddannet lærer, der har 2 børn gående på vores lokale skole og synes det er en god skole. Lena bor i Pejrup

Connie og Karsten blev genvalgt.

Susanne Schnell blev valgt som suppleant, som efter ejet ønske med begrænset arbejdsområde.

Der er nu en repræsentant i lokalrådet for alle byerne i vores lokalområde

Vi glæder os til et godt samarbejde i lokalrådet.

Ad.10  Valg af revisorer.

Der var genvalg af 2 revisorer. Arne Hvidtfeldt samt Gunnar Frederiksen

 

Ad.11                    Eventuelt.

Som tidligere nævnt gav formanden en begrundelse for hvorfor lokalrådet havde besluttet at arbejde henimod en eksklusion af et lokalrådsmedlem. Bl.a. havde formanden modtaget en mistillidserklæring fra lokalrådsmedlemmet, som ikke har ønsket at trække sig. Men formanden havde modtaget fuld støtte og opbakning fra det øvrige lokalråd, og altså også opbakning til at arbejde for en eksklusion pga. samarbejdsvanskeligheder mellem det øvrige råd og pågældende medlem. Formanden udtrykte også at alt skal gå rigtig for sig, og at det derfor burde være op til øverste myndighed i lokalrådet – altså generalforsamlingen/årsmødet – at træffe afgørelse herom.

Øverste myndighed er stemmeberettiget beboere i det område lokalrådet dækker. På baggrund af ovenstående vil der jf. vedtægternes paragraf 5 stk. 6, som siger at der kan indkaldes til ekstraordinært årsmøde ”i tilfælde af lokalrådets eksistens er truet”, blive indkaldt til ekstraordinært årsmøde. Det vil ske med en tidsfrist på mindst 14 dage, og indkaldelse vil fremgå af hjemmeside og medier jf. vedtægterne.

Formanden sluttede af med at takke de fremmødte samt samarbejdet til alle frivillige der har hjulpet med diverse opgaver i løbet af perioden, til jer i de forskellige arbejdsgrupper og ad hoc-grupper. Også en tak til vores samarbejdspartnere i Fynsland, i FMK mv. som lytter, vejleder og hjælper med konkrete ting, når det er nødvendigt for vores opgaveløsning. Jeg vil også til sidst sige tak til jer etablerede kræfter i lokalrådet, som har taget vel imod os nye, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde.

Tusind tak til de 3 lokalrådsmedlemmer der er udtrådt af lokalrådet, de har ydet en fantastisk indsats.