I forbindelse med jernbaneviadukten på Faurshøjvej, Vester Åby og Fåborg – Svendborg jernbanens 100 års jubilæum, lavede Lokalrådet i samarbejde med Vester Åby Sogns Folkemindesamling en udstilling omkring banen og dens sideaktiviteter. Arrangementet med udstillingen blev afholdt i Abildhuset, Præstegårdsvej 12, Vester Åby, 5600 Faaborg fredag den 25 nov. fra 14 til 18. (den rigtige dato var 24 nov. men andre arrangementer gjorde, det blev afholdt den 25) Vi serverede en kop kaffe med kage, en småkage og et glas vin. Der var mulighed for snakke med lokale om banen, og der kunne søges yderligere information på Lokalrådets computer, som var til rådighed på dagen. Endvidere kørte der et fjernsyn med Svenåge Tommerups cd nr 3 som har sekvenser fra banen. Til de der ikke ved det har Svenåge Tommerup optaget indtil videre 9 cd med begivenheder fra lokalområdet. Rækken af cd’er spænder over mange år. De kan købes for 75 kr. pr. stk. hos arkivleder Gerda Nielsen, Vester Åby Sogns Folkemindesamling.